10 dec 2015

2 dages kursus i NÆSTVED. Lukket for tilmelding. Desværre - kurset er fyldt op.

Dette 2 dages kursus afholdes i Næstved og er for alle, som arbejder med børn i alderen 1 - 5 år! Så har du interesse for børns sansemotoriske udvikling og rytmik og musik, så er kurset sikkert noget for dig. Her er fokus på sanseintegration, bevægelse, musik, rytmik og børns hjerner. De 2 undervisningsdage, som rytmikpædagog Annette Møs og børneergoterapeut Connie Nissen står for, er en kombination mellem teori og praksis. Kurset er præget af glæde ved at arbejde med relationer kombineret med bevægelseslege, respekt for det enkelte barns mod og lyst til at deltage og justering af de enkelte lege og aktiviteter, så alle børn kan deltage på deres funktionsniveau. Kurset har fokus på børns sensoriske accept, evnen til at samarbejde, motorisk sikkerhed, rytmiske forløb med viden om hvordan vi bedst vælger hvilke sange og lege til hvilke børn. Kurset er rettet mod alle børn i alderen 1 - 5 år og der vil være særlig fokus på enkeltintegrerede børn og de udsatte og skrøbelige børn. Alle får både sange og legene i et kompendium med hjem. Kursus adressen er: Mosevej 11 i Næstved. Der er morgenmad fra kl. 8.30 og kursus dagene starter kl. 9.00 og slutter kl. 15.30. Kurset finder sted mandag d. 30 og tirsdag d. 31. maj 2016. Prisen er 2770,- kr. med fuld forplejning og masser af materialer. Tilmeld dig hurtigt, så er du sikker på at få en plads.

Tilmelding desværre ikke mulig. Se på Kommende kurser eller Foreslå et kursus